Til Vejle kom år 1820 en ny, særdeles aktiv og virksom amtmand. I byens historie huskes Herman Gerhard Treschow først og fremmest for sin andel i tilblivelsen af Vejles første egentlige havn, og af samme grund sejlede der i en årrække en lille Vejlegalease rundt med det pompøse navn: Amtmand Treschow.¹ Det følgende handler imidlertid om resultaterne af et andet initiativ, som denne foretagsomme embedsmand tog allerede året efter sin ankomst. Når lige netop den sag ikke siden er blevet forbundet med Treschows navn, har det sine gode grunde. Selv har han næppe fået noget videre indblik i, hvad han mere eller mindre tilfældigt gav anledning til.

Amtmanden havde bemærket, at der ofte var diskussion mellem Toldvæsenet og byernes borgere omkring den grænsedragning, som på en eller anden måde nødvendigvis måtte foretages omkring hver eneste købstad på grund af portkonsumtionen, den afgift, som byfolk skulle betale af stort set alle de fornødenheder, som blev tilført udefra. Ifølge 1797-forordningen påhvilede det den stedlige øvrighed i samarbejde med opsynsbetjentene at drage omsorg for, at ulovlige baglåger og indkørsler blev tilspærret, og at hegn og grøfter blev holdt i forsvarlig stand, således at al varetransport gik gennem portene eller ad andre adgangsveje, hvor der var posteret konsumtionsbetjente.² Ved passage af byporten har der naturligvis været sure miner, når betjentene kiggede for dybt i de poser, som måske indeholdt andet og mere, end folk havde husket at fortælle i første omgang. Men der har dog ikke været så meget at diskutere, som når det gjaldt afspærringen af folks baghaver, lukning af private tilkørselsveje, vedligeholdelse af hegn og gærder etc.

Amtmand Treschow havde konstateret, at man for at kunne afgøre tvistigheder af denne art behøvede et ikke ringe lokalkendskab, som det var særdeles vanskeligt at opnå ved korrespondance og almindelige beskrivelser. Han havde derfor fået den såre nærliggende og uhyre fornuftige idé at lade udarbejde nogle kort over de købstæder, som hørte under hans embede, nemlig Vejle, Kolding og Fredericia. Til den ende søgte han assistance hos premierløjtnant Kirchheiner, og dennes færdige resultater blev i form af tre bykort tilsendt Generaltoldkammeret med anmodning om en passende godtgørelse til omtalte løjtnant for hans prisværdige indsats.³

I København takkede man varmt Treschow for dette tiltag. Det var Generaltoldkammeret "særdeles kiært at modtage" disse kort, og Kirchheiner fik anvist 75 rdl for sin umage. Treschow havde anbefalet sin protegé til yderligere tegnearbejde, men hverken amtmand eller premierløjtnant fik nogen rolle i det videre forløb. De glider her ud af historien fulgt at megen velvilje og mange pæne ord.

Lederen af Jyske Toldkontor i Generaltoldkammeret har givet fundet, at gode ideer som denne var dyre, og at det måtte gælde om noget billigere at kunne komme videre med disse nyttige bykort. Nu havde man imidlertid kortkyndig ekspertise for hånden, idet Generaltoldkammerets Kanal-, Havne- og Fyrkontor blandt sine ansatte talte fuldmægtig, kammersecretair Peter Jonassen Hjorth, der også betegnedes som "desinateur", tegner - han havde tillige en fortid som medhjælper i Søkortarkivet og kunne altså betegnes som virkelig fagmand. Spørgsmålet var herefter, om man i hovedstaden på en let og bekvem måde kunne skaffe sig et kortmateriale, anvendeligt som udgangspunkt for det videre arbejde med de lokale konsumtionsproblemer.

Det viste sig dog lettere sagt end gjort at tilvejebringe sådanne danske bykort. I vore dage kan man blot ved at henvende sig på det lokale turistkontor normalt få skaffet sig, hvad man måtte ønske, helt og aldeles gratis. Det kunne man ikke i januar 1822, da P.J. Hjorth foretog sine indledende undersøgelser. Der var ikke generelt udarbejdet kort over købstæderne siden Erik Pontoppidans "Danske Atlas" fra 1760'erne, og sådan set skal man frem til tiden omkring 1860, før man for alvor fik hold på byernes interne geografi. Til brug for førsteudgaven af Traps Statistisk-topografiske Beskrivelse af Danmark foretoges i årene 1858-60 en række opmålinger, og i 1863 fulgte langt om længe den helt detaillerede kortlægning. Sagen var den, at man i landbrugslandet Danmark siden 1600-tallet havde haft mål for hver mark og hver skov, som indgik i matriklen. Og et matrikuleringsarbejde var i gang på ny fra begyndelsen af 1800-tallet med forarbejderne til det, som skulle blive til 1844-matriklen.⁴ Men fortsat drejede det sig kun om landbrugsjorden og ikke om de egentlige byer, som først blev regulært matrikuleret efter loven af 11. februar 1863.

Så da P.J. Hjorth henvendte sig til Rentekammeret, hvor han mente, at man måtte ligge inde med relevant kortmateriale, fik han som svar, at det gjorde man nok, men kun for nogle byers vedkommende, og da på den negative måde, at der kun forelå et omrids af pågældende købstad i kraft af opmålingen af den omgivende landbrugsjord. Umiddelbart altså hverken en komplet samling eller et materiale, som havde karakter af egentlige bykort. Det blev da også i praksis en temmelig varieret fremgangsmåde, man måtte benytte ved fremstillingen af den store samling købstadskort, som faktisk blev udarbejdet i Generaltoldkammerets regi i løbet af de følgende år.

I København benyttede man to korttegnere, den nævnte kammersecretair Hjorth, som fortrinsvis kom til at tage sig af de jyske byer, og for øernes vedkommende var det hans kollega i Havne-, Kanal- og Fyrkontoret, fuldmægtig S.T. Thorbrøgger. For begge d'herrer var der herved en ekstraskilling at fortjene, og kontorfællesskabet skal nok ligge bag deres tegningers ensartede præg. De er pæne og nette, men uden overflødig pynt, blot farvelagt stilfærdigt med lys vandfarve i rødt, grønt, blåt og gult. Den videre arbejdsgang ses lettest ved nogle eksempler.

Hvilket forlæg, P.J. Hjorth egentlig rådede over for Hobros vedkommende, fremgår ikke af sagsakterne. Men han var i alt fald i september 1822 i stand til at levere en plan, en såkaldt "Concept-Copie", af bogbindermester Top opklæbet på gråt pap og forsynet med grønne lærredskantebånd. Dette foreløbige kort blev så sendt til konsumtionsforvalteren i Hobro med besked om, at denne skulle rette og korrigere så omhyggeligt som muligt. Specielt skulle det angives, hvor opsynskontor og lignende var anbragt, hvor de malingsberettigede møller var placeret, hvor "consumtionslinien" var dragen, hvor der fandtes såvel offentlige som private adgangsveje. Der skulle endvidere påføres navne på gader, stræder og gyder samt i øvrigt anføres alt, hvad man kunne forestille sig ville være af interesse for Generaltoldkammerkollegiet.

Den omtalte konsumtionslinie var imidlertid ikke noget, som toldvæsenet bare kunne trække i terrænet af egen magtfuldkommenhed. Man skulle i den anledning samarbejde med den lokale øvrighed, og linien skulle helst placeres langs let kendelige, naturlige skel såsom hegn, grøfter, veje og lignende. Antagelig har man ikke følt sig ganske sikre på, at der overalt var fuldstændig klarhed over denne konsumtionslinies forløb, så der blev altså for en sikkerheds skyld givet en opskrift på, hvilken procedure, der i tvivlstilfælde var at følge.

Konsumtionsforvalteren i Hobro skulle returnere kortet, hvad han gjorde i november, og der medfulgte en omhyggeligt udført skriftlig redegørelse for alt, hvad der var påført denne konceptkopi. I princippet skulle Hjorth herefter kunne skride til rentegning, men da han i april 1823 fik tid til at kigge på Hobro, opdagede han, at konsumtionslinien ikke fuldstændigt havde kunnet afsættes "formedelst papirets indskrænkede rum" - konceptkopien havde ikke været stor nok. Så kladdekortet kom endnu en tur til Hobro med henblik på supplerende tilføjelser. Det arriverede igen i København i juni, og endelig afleverede Hjorth i januar 1824 den rentegning, som bærer årstallet 1823, og som i lighed med kladdekortet ligger velbevaret i arkivet. Hermed får man med det samme forklaringen på, at der i en lang række tilfælde findes mere end ét kort. De lange pauser i arbejdet med Hobro skyldtes naturligvis, at mange konsumtionskort var i arbejde på én gang. I februar 1825 leverede Hjorth en oversigt, ifølge hvilken han på dette tidspunkt havde udarbejdet 21 konceptplaner, yderligere udført større ændringer på to af disse samt foreløbig færdiggjort 13 rentegninger.

S.T. Thorbrøgger var ligeså flittig. For Odenses vedkommende mente han ikke at råde over noget helt godt forlæg, og i sådanne tilfælde plejede man at forespørge lokalt, om ikke der fandtes noget anvendeligt kortmateriale. Toldinspektøren i Odense kunne ikke hjælpe, men han havde spurgt sig for hos nogle landmålere, og omkostningen ved at få fremstillet et brugbart kort ville ikke blive under 40 rigsdaler, snarere mere. I København fandt man dette for dyrt og anviste - som man også gjorde i andre tilfælde - Thorbrøgger til at benytte kortet i Pontoppidans Danske Atlas som udgangspunkt. Det gjorde han så, fik sendt konceptet til Odense, det kom retur, og der foreligger da også bevaret en rentegning, som bærer årstallet 1822. Men dette kort er ikke mere så pænt, som det har været, for det sendtes siden atter nogle gange over Storebælt.

Konsumtionslinier blev nok fastlagt, men de kunne på et senere tidspunkt naturligvis blive ændret. I Odenses tilfælde lå forklaringen i, at en del af den såkaldte "Kræmmermarken" under Aaløkkegaard i 1838 blev inddraget. Der skulle derfor korrigeres, og det blev besørget af vis U.P. Haahr, løjtnant og landmåler, der rettede løs på 1822-kortet, som derfor er forsynet med en række blyantstilføjelser. Hans rentegning fra 1838 foreligger også bevaret og er således et godt eksempel på, at alt ikke var klaret blot med et sæt kort fra 1820'erne.⁵ Senere ændringer betød i mange tilfælde, at et ældre kort dannede forlæg for en nyere, revideret udgave. Som oversigten over de kendte, bevarede kort viser, er der i ganske mange tilfælde både to og tre kort for samme lokalitet - det være sig kladdekort eller rentegninger, som de nævnte med eller uden rettelser og tilføjelser. Konsumtionskortene var ikke blot til pynt, men i allerhøjeste grad fremstillet til et administrativt formål. De seneste reviderede kort stammer fra tiden lige inden midten af århundredet, da konsumtionen blev afskaffet og de mange kort derfor mistede enhver aktuel interesse for Toldvæsenet.

Når man gennemgår rækken af konsumtionskort, viser der sig meget stor variation. I nogle tilfælde er de forbavsende primitive. Kortet fra Præstø var, som toldinspektøren skrev, "forfattet" af en "privat" person, for der var ingen sagkyndige korttegnere dér på egnen. Men han mente nok, at det indsendte kunne bruges, eftersom det nøjagtigt nok viste byens "Beliggenhed og Localiteter". Benyttet som forlæg blev det da også af Thorbrøgger, og når det kunne lade sig gøre, skyldtes det naturligvis, at Præstø rent faktisk ligger på en ø, og der var ikke megen tvivl om, hvor den konsumtionslinie skulle placeres.

Lidt kedelige eksempler netop som bykort betragtet finder man fra Hillerød, Holstebro og Nykøbing Mors. I alle tre tilfælde var udgangspunktet matrikelkort attesteret af Matriculerings-Contoiret under Rentekammeret. Men derfor kunne man naturligvis godt indtegne den ønskede konsumtionslinie, og på Holstebrokortet fra 1837 finder man en pudsig tilføjelse af senere dato. Med en rød signatur er angivet det af Toldkammeret i Holstebro "antagne Byhegn", med en anden det af Byfogden sammesteds "paaviste Byhegn". Endelig viser en sort streg, hvad der ved resolution af 4. august 1848 approberedes. Anskueligt illustreres her den lokale strid og dens afgørelse på højere sted.

De ikke alt for gode forlæg, som Hjorth og Thorbrøgger udarbejdede deres konceptkort efter, affødte af og til en for senere tider særdeles velkommen reaktion fra de lokale toldembedsmænds side. I Ebeltoft fandt man, at det, der var kommet fra København, langtfra var fyldestgørende, en ikke ubetydelig del af byen var udeladt, og på det grundlag var rettelser og tilføjelser en håbløs sag. Der havde ikke været andet at gøre end at lade en lokal landmåler træde til for at udfærdige en mere fuldstændig plan. Han havde oven i købet gjort det uden betaling, idet han øjensynligt havde fundet et bedre lokalt kort at kopiere efter. Men derfor kunne han godt fortjene en belønning, mente man i Ebeltoft.⁶

Det var der ikke engang tale om i Kerteminde, hvorfra toldinspektør Haxthausen i juli 1822 pligtskyldigt returnerede det tilsendte kort med behørige rettelser og tilføjelser. Men han har helt tydeligt ikke været tilfreds med kvaliteten, for i november indleverede han et egenhændigt udarbejdet kort af en ganske anden karakter. Ikke alene var de tre konsumtionsboder og alle låger, porte og led angivet, men samtlige grunde og bygninger blev indtegnet, broen og bolværket er med, marknavne påskrevet etc. Et særdeles flot stykke arbejde, som blev fulgt på vejen med en bemærkning om, at han, Haxthausen, da gerne ville påtage sig at forfærdige kort over andre byer, om det ønskedes, og at Generaltoldkammeret kunne bestemme, på hvilke vilkår, det skulle ske - et tilbud, man desværre ikke tog imod.⁷

Men der var andre toldere end Haxthausen, som både kunne og ville tegne kort, hvad der skulle fremgå af det følgende. Fra Rudkøbing kom et med påskriften "opmaalt og tegnet i Aaret 1822 af Blom og Klein". Denne "Blom" kan kun være identisk med den fungerende told- og konsumtionsinspektør J.J.G. Blom, der på denne tid var ved at blive kendt for med egen båd at have iværksat særdeles effektive søværts bestræbelser i bekæmpelsen af det lokale smugleri omkring Langeland og tilstødende distrikter. Af samme grund blev han umiddelbart herefter sat til at forestå organiseringen af det rigtige krydstoldvæsen, som kom til at fungere fra og med 1824.⁸ Inden da havde han øjensynligt tillige praktiseret korttegning, og han kom da også i sin senere karriere som overtoldkontrollør og overtoldinspektør til at beskæftige sig særdeles meget med konsumtionslinier og deres placering adskillige steder i landet.

I Frederikssund havde man egentlig aftalt en levering af et nyt kort med en vis kaptajn Beisenhertz til en pris af 10 rigsdaler. Det blev godkendt, men da det kom til stykket, ville han have 30 rigsdaler for det. Den taktik vakte ikke bifald, hverken centralt eller lokalt, men i Frederikssund vidste man råd ved at gå et trin ned ad den militære rangstige. Consumtionsbetjent og Løjtnant Schultz var villig til uden forhåndsbetingelser at tegne det ønskede, hvad han unægtelig gjorde med yderste akkuratesse. Hver gård, hvert hus og hver havegrund er med - oven i købet tilføjet ejernavn. Og pænt ved siden af, men udenfor konsumtionslinien, medtog han endda landsbyen Udesundby. Bagefter mente man ikke uventet, at løjtnanten fortjente en erkendtlighed, som da vist også blev ham tilstået.⁹

Mere på det jævne var det kort, som toldinspektør, oberstløjtnant E.F. Knorr i Fåborg selv tegnede og sendte ind. Men det var godt nok til, at Throbrøgger på det grundlag kunne forfærdige sin rentegning, og det samme gjaldt i allerhøjeste grad toldinspektør C. Langelands plan over Thisted, som er særdeles flot og præsentabel. P.J. Hjorths efterfølgende rentegning forekommer bleg i sammenligning.¹⁰

Et fremragende "tolderkort" finder man endvidere fra Ringkøbing, hvorfra der i 1822 blev returneret ikke alene Hjorts konceptplan, men tillige et andet, "nyt" og bedre kort, kopieret af told- og konsumtionsbetjent J. Jansen. Sidstnævnte betegnede selv sit arbejde som en kopi, så han skal nok have haft andet at bygge på. Men derfor er det ligefuldt et morsomt kort, hvorpå der i teksten er anført afstandsangivelser, alle "fra Ringkiøbing Kirke at regne". Man har ved den forudgående opmåling haft det bedste og sikreste udgangspunkt. Og i dette tilfælde fulgte P.J. Hjorth pænt trop. Der skete ændringer af konsumtionslinien i 1824, så den endelige rentegning er først dateret til det følgende år. Men han bibeholdt det detaillerede præg med den nummererede liste over alle byens huse og parceller.¹¹

Som "kortkopist" bør endelig også nævnes den landmåler og toldbetjent L. Grandjean, som i 1828 stod for afkopieringen af det trekvart meter høje og en trekvart meter brede kort over Kolding med by, omegn og fjord, angivelse af de enkelte parceller og konsumtionslinien, der af visse grunde lå langt ude fra bebyggelsen. Kolding var sydligst af de østjyske købstæder, og grænsepælen mod Slesvig ses indtegnet på "Chausseen", som helst ikke skulle tjene som transportvej for alt for meget smuglergods. I dette specielle tilfælde gik toldopsyn og kontrol med konsumtionsafgiften på det nydeligste hånd i hånd. 

Centralt og lokalt ser man altså toldembedsmænd involveret i dette arbejde med at få hold på byernes topografi. I en række tilfælde klaredes det ved skrivebordet med påtegning, oplysninger på grundlag af, hvad der var blevet tilsendt fra hovedstaden, men ikke så få gange ser man, at toldere kom i marken for at få foretaget det fornødne. Da der eksisterer en del anonyme kort, kan flere end de her nævnte have haft travlt med målebånd, pen og vandfarve. 

Skulle man i vore dage undre sig over denne for en tolder lidt særprægede arbejdsopgave, kan man til forklaring pege på de temmelig mange tilfælde, hvor pågældendes titel viser en militær baggrund - hvortil kom den Grandjean i Kolding, som vitterligt var både toldbetjent og landmåler. Søetat og Landetat uddannede officerer, som fik en teknisk baggrund og i det hele taget ved deres karrieres begyndelse en egentlig uddannelse, som man i civiletaterne som sådan skal helt frem til det følgende århundrede for at finde magen til. Og på Land- såvel som på Søkadetakademiet lærte man teknisk tegning foruden så meget andet. Det militære uddannelsesniveau taget i betragtning, betød det også i al almindelighed, at det ikke bare var for at forsørge de overflødiggjorte, at man efter Napoleonskrigene og i de kommende mange årtier puttede så mange officerer af højere eller lavere rang ind i f.eks. Toldvæsenet, hvor de faglige krav endnu næppe oversteg, hvad en pålidelig, punktlig og praktisk anlagt militærperson uden videre kunne magte. Og i toldvæsenets tjeneste har der derfor været ikke så få, som ved lejlighed tillige kunne udnytte gamle færdigheder af den ene eller anden art.

De mange rentegnede bykort blev ikke bare liggende hengemt i arkiverne, men kom - som det er set - i mange tilfælde i brug ved senere revisioner og sendtes frem og tilbage mellem toldsted og Generaltoldkammer samt tillige til amtmændene. Aktiviteten i så henseende var særligt stor efter fremkomsten af placaten 30. juni 1828. Ved denne lejlighed bekendtes for første gang generelt det princip, at omkring byerne skulle fastlægges et distrikt, hvori man kun på ganske bestemte veje måtte køre til og fra med afgiftspligtige varer uden først at have betalt konsumtion eller eventuelt tillige told. 

Alle andre steder indenfor distriktet skulle man med en passerseddel kunne dokumentere, at der var erlagt, hvad der erlægges burde. Var man ude af stand til det, var varerne at behandle som "indsnegne" med de beklagelige følger, det nu engang havde for de involverede. I denne anledning skulle distriktet derfor afgrænses. Man måtte altså have fastlagt en konsumtionslinie.

Det kan synes særdeles mærkeligt, at en sådan bestemmelse fremkom og blev forkyndt seks år efter, at det store korttegningsarbejde var sat i gang, et arbejde hvorunder der jo allerede havde været tale om at afgrænse, det være sig med rød, sort eller anden farve signatur på de mange kort. Forklaringen må være den, at 1828-bestemmelsen skal betragtes som en slutsten på netop disse bestræbelser. Nu havde man et kortmateriale med tilhørende oplysninger i hus, og derfor kunne man nu generelt, landet over søge at indarbejde ensartede retningslinier for kontrollen med konsumtionen, enevældens just ikke særligt højt elskede almindelige forbrugsafgift. Ved denne lejlighed genfinder man i øvrigt J.J.G. Blom i ivrig virksomhed med som overkontrollør at diskutere detailler vedrørende konsumtionsliniens fastlæggelse i en hel række købstæder.

Konsumtionskortene fortæller afgiftshistorie på en særdeles anskuelig måde. Men mere end det. Tilstedeværelsen af de mange bykort, hvis eksistens og oprindelse næppe er særlig kendt, udgør tillige et stort reservoir af topografisk viden. Ganske vist var der måske nok mangen købstad, som ikke havde ændret sig noget videre siden fremkomsten af Pontoppidans Danske Atlas - og var kortet blot kalkeret herfra, går noget af den selvstændige værdi jo under alle omstændigheder fløjten. Men til gengæld skete der ikke så lidt i provinsen i de sidste årtier inden det næste store sæt kort i førsteudgaven af Traps Danmark.

Mange af konsumtionskortene kan derfor bidrage til at fylde huller ud i vor viden om købstædernes udvikling i godt og vel den første halvdel af 1800-tallet. Den vedføjede oversigt viser, hvad det umiddelbart har været muligt at finde frem til med Rigsarkivet som jagtmark. Men samlingen er næppe komplet, ikke engang, når det gælder det, som er bevaret i centraladministrationens arkiver.

Komsumtionskortene er nemlig dér bevaret noget spredt og tilfældigt. Nogle var helt fra begyndelsen af gode grunde allerede i Generaltoldkamrets arkiv anbragt for sig, nemlig den store gruppe, som P.J. Hjorth så betimeligt lod opklæbe på pap med kantebånd. Andre foldedes, fulgte som bilag sagens gang sammen med talrige skrivelser for efter dennes endelige afslutning at ende et eller andet sted i arkivpakkerne. Herfra er størstedelen tid efter anden atter udtaget, udfoldet og anbragt i kortsamlingen. Men endnu ligger der nogle tilbage, snøret inde med de sammenhørende pro memorier, redegørelser, notater og følgeskrivelser. Og der kan være flere, som venter på at blive opdaget. Kort fra Lolland og Falster glimrer ved deres totale fravær, men at de har eksisteret fremgår tydeligt af korrespondancesagerne, så måske de dukker samlet op ved en eller anden lejlighed?¹²  

Endelig kan konsumtionskort være kommet helt og aldeles på afveje. Og det er der grund til at beklage. Sådan set forstår man godt den finder, som i tiden efter konsumtionens afskaffelse mente, at et forældet bykort kunne man da roligt tage til sig som en kuriositet. Men ærgerligt er det, fordi den slags ting mister betydeligt i værdi ved at blive revet ud af deres sammenhæng. For overhovedet at kunne forklare sig dette kortmateriales tilblivelse skal man jo nødvendigvis orientere sig i de mange skrivelser, som netop omhandler den forudgående tegning af koncepter, rettelser, rentegning, fornyede rettelser etc., som i meget vid udstrækning kan spores også ved journalnumre påført det enkelte kort. Og de mange sagsakter udgør tillige i sig selv et fortrinligt supplement til selve kortene med alskens oplysninger om de nærmere omstændigheder omkring boder, bomme og porte, indfaldsveje, gade- og marknavne, ejendomsforhold etc. Alt sammen noget, som ikke mindst lokalhistoriske specialister vil vide at drage fordel af.

Man kan derfor håbe, at denne oversigt hurtigt vil blive forældet i kraft af mange tilføjelser. Hvor et konsumtionskort i tidens løb måtte være endt, er sådan set underordnet. Mere interessant er det overhovedet at kende dets eksistens, det være sig i offentlig eller privat eje. Om ikke andet, så for muligvis at få endnu lidt viden om dengang, da tolderne optrådte i rollen som topografer.

1. Treschow, 1780-1836, amtmand i Vejle 1820-26 (Dansk Biografisk Leksikon 1. udg.) samt Anders Monrad Møller: Jagt og Skonnert, Studier i den danske provinssøfart i tiden fra 1814 til 1864, Kbh. 1988, s. 128.

2. Told- og Konsumtionsforordningen af 1797, paragraf 205.

3. Her og i det følgende bygger fremstillingen, hvor intet andet er bemærket, på Generaltoldkamrets Arkiv i Rigsarkivet, Akter angående konsumtionslinierne 1807-41, Vejledende arkivregistratur II s. 262, samt påskrifterne på de i oversigten opregnede kort.

4. Ifølge forordning af 1.okt. 1802, paragraf 44.

5. Gen.Toldk., Fynske kontor, Journal 1822 nr. 698, 733, 860, 960 og 983 samt 1838 nr. 1252, 1555, 1585, 1586 og 2261.

6. Gen.Toldk., Jyske kontor, Journal 1822 nr. 1332 og 1870 samt 1823 nr. 2215 og 3435.

7. Gen.Toldk, Fynske kontor, Journal 1822 nr. 539, 612 og 1975.

8. Robert Svalgaard: Krydstoldvæsenet. Det sejlende toldvæsen 1824-1904, udg. ved Holger Munchaus Petersen, side 7ff.

9. Gen.Toldk., Sjællandske kontor, Journal 1822 nr. 1283, 1479, 1767 og 2013.

10. Gen.Toldk., Fynske kontor, Journal 1822 nr. 740 og 981 samt Jyske kontor, Journal 1822 nr. 2517 og 2787 og 1823 nr. 3241 og 3261.

11. Gen.Toldk., Jyske kontor, Journal 1822 nr. 2519 og 2913 og 1823 nr. 345 og 576.

12. Se eksempelvis Gen.Toldk, Sjællandske kontor, Journal 1822 nr. 848 (Nysted), 695 (Rødby), 847 (Sakskøbing), 1969 (Stubbekøbing). For en sikkerheds skyld skal bemærkes, at Bornholm var fritaget for konsumtion og derfor foreligger der af gode grunde ingen kort herfra.

Oversigten over konsumtionskort i Rigsarkivet giver sig ikke ud for at være fuldstændig. Årstal i parentes er tilføjet på grundlag af påførte journalnumre o.lign., som med sikkerhed har kunnet placere kortet i den administrative procedure. Udarbejdelses- og indsendelsestidspunkt har herefter kunnet verificeres i journalerne fra pågældende toldkontor. De angivne mål er højde x bredde målt på kortets ramme, afrundet til nærmeste halve centimeter. Er der noteret "brutto", skyldes det, at tilføjelser og rettelser overskrider kortrammen, og målene er da taget helt til papirets kant.

Forkortelser i Kildehenvisningerne:
GTK, U - efterfulgt af nummer er kort udtaget af Generaltoldkammerets arkiv.
KTS GRP - kortsamlingen efterfulgt af gruppenummer og løbenummer.

Oversigt, landsdelsvis ordnet

Frederikssund
(1822) Kort over Frederikssund og Udesundbye, 43 x 45 cm, GTK U.41.

Helsingør
Kaart over Helsingør, copieret af P.J.Hjorth i august 1823, 70½ x 48½ cm, KTS GRP 331, 49a.

Hillerød
Kort over Hillerød Kiöbsteds Jorder og dens omgivelser... Opmaalt af Siemsen 1809, copieret af Olsen 1826. (Attesteret af Matrikelkontoret 3/11 1826), 36½ x 38½ cm, GTK U.28.

Kort over Hillerød Kjøbstads Jorder, og dens Omgivelser ... opmaalt 1809 af Siemsen, tegnet 1829 af Leschly, 32 x 46½ cm, GTK U.29.

(efter 1829) Kort over de Jorder omkring Hilleröd Bye som begrendses af den nye Told Linie, (sign.) Leschly, 45 x 34½ cm, GTK U.30.

Holbæk
Kaart over Holbek 1822, Copieret af Thorbrögger, ? x ? cm, GTK U.31.

Kaludborg
(1822) Kaart over Callundborg Be, Concept Copie 40 x 63 cm, GTK U.33.

Kaart over Callundborg 1822, Copieret af Thorbrøgger, 30½ x 64 cm, GTK U.32.

Grundtegning af Callundborg, L. Hviid, Kallundborg 1829, 26½ x 47 cm, GTK U.34.

Korsør
Kaart over Korsør 1822, Copieret af Thorbrøgger, 45 x 93 cm, GTK U.36.

Køge
Kaart over Kiöge 1822, Copieret af Thorbrøgger, 25½ x 39 cm, GTK U.35.

Nykøbing Sjælland
Kaart over Nykjöbing i Sielland 1822, Copieret af Thorbrøgger, 33½ x 43 cm, GTK. Akter ang. konsumtionslinierne 1807-41.

Kort over Kjöbstaden Nekjöbing i Sjelland med tilliggende Jorder forsaavidt disse ligge indenfor den omkring Byen afsatte Demarcationslinie 1830, Copieret og berigtiget af Larsen, 31½ x 42½ cm, GTK U.37.

Næstved
Kaart over Nestved 1822, Copieret af Thorbrøgger, 46½ x 62, GTK U.25.

Kaart over Nestved, Copie Tegning forfattet i August Maaned 1837 af L.W.E. Fugl, 42½ x 53½ cm, GTK U.26.

Præstø
Præstöe, tegnet af Mow 1822, 23 x 36 cm, GTK U.38.

Kaart over Præstoe 1822, Copieret af Thorbrøgger, 25 x 38 cm, GTK U.39.

Ringsted
Kaart over Ringsted 1822, Reduceret af Thorbrøgger, 34 x 44½ cm, GTK U.40.

Roskilde
Kaart over Roeskilde 1822, Reduceret og combineret af Thorbrøgger, 64½ x 114 cm (brutto), GTK U.27.

Slagelse
Kaart over Slagelse 1822, Reduceret af Thorbrøgger, 55 x 48½ cm, KTS GRP 331,109.

Sorø
Kaart over Soröe 1822, Copieret af Thorbrøgger, 32½ x 38 cm, KTS GRP 331,110.

Store Hedinge
(1822) Kaart over Storehedinge, Concept Copie, Thorbrøgger, ? x ? cm, GTK U.43.

Kaart over Storehedinge 1822, Copieret af Thorbrøgger, 37½ x 31 cm, GTK U.42.

Vordingborg
(1822) Kaart over Vordingborg, Concept Copie, 26½ x 43½ cm, GTK U.45.

Kaart over Vordingborg 1822, Copieret af Thorbrøgger, 29 x 45 cm, GTK U.44.

Wordingborg, Tegnet, og, saavidt de optrukne Linier udviser, optaget i Aaret 1837 af Ludvig Boesen, Landmaaler, 32 x 42½ cm, GTK U.46.

Kort over Wordingborg og den om samme fastsatte Consumtionslinie, (tidligst 1837), 28 x 38 cm, GTK U.47.

Bogense
Kaart over Bogense 1822, tegnet efter forstørret Maalestok af Thorbrögger, 30 x 44½ cm, KTS GRP 331,18.

Fåborg
Kart over Faaborg 1822, (årstallet en senere tilføjelse), 34 x 29 cm, KTS GRP 331,21.

Kaart over Faaborg 1822, Copieret af Thorbrögger, 41½ x 29½ cm, KTS GRP 331,22.

Kerteminde
Kort over Kierteminde Bye, Den 22de November 1822, Tegnet af Haxthausen, 80 x 70 (brutto), KTS GRP 331,57.

Middelfart
Kaart over Middelfart 1823, copieret af Thorbrögger, 30½ x 41½ cm, KTS GRP 331,85.

Nyborg
Kaart over Nyborg 1822, copieret af Thorbrøgger (med tillægsblad påskrevet "Henhører til Nyborg"), 32½ x 44½ cm samt tillægsblad. KTS GRP 331,90 og 91.

Odense
Kaart over Odense 1822, Copieret af Thorbrögger, Fynske Kontor, journalsag 1839 nr. 3268.

Kort over Odense Bye ... Afcopieret i Mai 1838 af U.P. Haahr Lieutn: og Landmaal:, 35½ x 46½ cm, KTS GRP 331,95

Rudkøbing
Kort over Rudkjöbing Kjöbstæd, opmaalt og tegnet i Aaret 1822 af Blom og Klein, to dele 47½ x 67½ cm og 11 x 50 cm, KTS GRP 331,104.

Aalborg
Concept Copie, Plan af Kjöbstaden Aalborg af N. Gottlieb. Denne Plan af Kiöbstaden Aalborg er efter ... Ordre af 5te November 1822 ... berigtiget ... deels ved at reducere et gammelt Kort fra 1802 ... deels ved Occulair Croqui ... af J.J. Bruun, (med påklistrede sedler), 73 x 76½. KTS GRP 331,2

Forslag til en Consumtionslinie om Aalborg 1842, 31½ x 35 cm, KTS GRP 331,3.

Ebeltoft
Concept Copie, Plan af Kjøbstaden Ebeltoft opmaalt af Rob.Muller, ... denne Plan er affattet Aar 1823 F.W. Fønss, 42½ x 76, KTS GRP 331,19.

Plan af Ebeltoft 1824, tegnet af P.J. Hjorth, 38½ x 70x cm, KTS GRP 331,20.

Fredericia
Plan af Fredericia, copieret af P.J. Hjorth, 33 x 44½, KTS GRP 331,23.

Grenå
(1822) Concept-Copie, Plan af Kjöbstaden Grenaae, opmaalt af H.T. Storm, 39 x 49½ cm (brutto), KTS GRP 331,31.

Plan af Grenaae 1822 ... tegnet af P.J. Hjorth, 30 x 40 cm, KTS GRP 331,32.

Hjørring
Plan af Hjørring optagen 1825, reduceret og copieret af P.J. Hjorth, 60½ x 48½ cm, KTS GRP 331,51.

Hobro
Concepts Copie, Plan af Kjøbstaden Hobroe, 39 x 47½ cm (brutto), KTS GRP 331,52.

Plan af Hobroe 1823, tegnet af P.J. Hjorth, 37 x 45½ cm, KTS GRP 331,53.

Holstebro
Kort over Holstebroe Kjøbstæds Grund med Omegn ... sammendraget og copieret af M. Hveberg 1837, (attesteret af Matrikelkontoret 25/7 1837), 65½ x 77½ cm, KTS GRP 331,54.

Horsens
Plan over Consumtionslinien omkring Horsens, (udat. muligvis 1823), 461½ x 67½ cm, KTS GRP 331,55.

Kolding
Kort over Kolding Bye og en Deel af Egnen om Byen, Optaget 1823 af Lieuten. F.L.v. Trojel, Copieret 1828 af L. Grandjean, Landmaaler og
Toldbetjent, 77½ x 178 cm, KTS GRP 331,58.

Lemvig
Concept Copie, Plan af Kjöbstaden Lemvig af Prem.Lieut. N. Tidemand (med konsumtionslinie attesteret af byfogeden 3/11 1822), 36 x 46 cm, KTS GRP 331,82.

Plan af Lemvig 1822, tegnet af P.J.Hjorth, 33½ x 43 cm, KTS GRP 331,83.

(Senest 1835, uden tekst), 26 x 31 cm, Gtk. Akter ang. konsumtionslinier 1807-41.

Mariager
Plan af Mariager med nærmeste Omegn 1822, tegnet af P.J. Hjorth, 43 x 33 cm, KTS GRP 331,84.

Nibe
Situations Kort over Grændsen omkring Nibe Kiöbsted tegnet i Aaret 1822 af E.A. Lund, 30 x 61½ cm, KTS GRP 331,87

Situations Kaart over Grændsen omkring Nibe Kjöbstad tegnet i Aaret 1822 af E.A. Lund, copieret af P.J. Hjorth i marts 1825, 23 x 55 cm, KTS GRP 331,88.

Nykøbing Mors
1840, Plan af Nykjöbing paa Mors, 41 x 51 cm, KTS GRP 331,92.

Copie Kort over Nyekjöbing Kjöbstads Jorder ... Copieret efter det til den nye Matriculering brugte Kort ... (Attesteret af Matrikelkontoret 11/11 1845), 98 x 61 cm, KTS GRP 331,93.

Randers
Conceptcopi, Plan af Kjöbstaden Randers opmaalt af pr.Lieut. N.v. Tidemand, (udat.), 51 x 40 cm (brutto), KTS GRP 331,99.

Ribe
Plan af Ribe 1824 tegnet af P.J. Hjorth, 40½ x 51 cm, KTS GRP 331,100.

Ringkøbing
Kort over Ringkiöbing Be med omliggende Jorder samt Byens Adgange og Toldlinier copieret af J. Jansen, Told og Consumtionsbetient, 68 x 82½ cm, KTS GRP 331,101.

Plan af Ringkiøbing med omliggende Jorder, copieret af J. Jansen, Told- og Consumtionsbetjent, copieret af P.J. Hjorth i Jan: 1825, 67½ x 82 cm, KTS GRP 331,102.

Skanderborg
Concept Copie. Plan af Kjöbstaden Skanderborg, opmaalt af Rob. Müller (udat., senest 1824), 44 x 52½ cm (brutto), KTS GRP 331,106.

Skive
Plan af Kjöbstaden Skive, Tegnet af C: Ørum den 18de April 1825, 67½ x 43, KTS GRP 331,108.

Sæby
(1822), Concept Copie, Plan af Kjøbstaden Sæbye, 42 x 51 cm (brutto), KTS GRP 331,111.

Plan af Sæbye 1823, tegnet af P.J.Hjorth, 25½ x 47 cm, KTS GRP 331,112.

Thisted
Plan af Thisted Kiöbsted opmaalt og tegnet 1823 af C. Langeland, Toldinspecteur, 43½ x 51 cm (brutto), KTS GRP 331,113.

Plan af Thisted opmaalt og tegnet 1823 af C.Langeland, Toldinspecteur, copieret af P.J. Hjorth, 40½ x 46½ cm, KTS GRP 331,114.

Concept Copie. Plan af Kjobstaden Thisted af Pr.Lieut. Gosch, (udat.), 46 x 33 cm (brutto), KTS GRP 331,115.

Varde
(1822) Concept C[opie], Plan af Kjöbstaden Warde, opmaalt af C. Heinen, 50½ x 39½, KTS GRP 331,117.

Plan af Warde 1822, Tegnet af P.J.Hjorth, (øget ved påklæbning på tre sider, "September 1830, U.P. Haahr, Lieutn: og Landmaal:"), 44½ x 61 cm, KTS GRP 331,116.

Vejle
Plan af Veile, opmaalt i Aaret 1800, copieret i 1822 ved Coucheron, Toldinspecteur, Copieret af P.J. Hjorth i Febr. 1825, 105½ x 43½ cm, KTS GRP 331,124.

Concept Copie, Plan af Kjøbstaden Weile (udat., antagelig ikke-benyttet koncept fra 1822) 37 x 47 cm (brutto), KTS GRP 331,123.

Viborg
Plan af Viborg 1824, tegnet af P.J. Hjorth, 69½ x 56 cm, KTS GRP 331,130.

Århus
Plan af Aarhus 1825, tegnet af P.J. Hjorth, 58 x 54 cm, KTS GRP 331,5.